The globe

Vi er GOTS, RWS, OEKO-TEX i vores mindset!

I boemo søger vi at bidrage til klodens velbefindende. Med alt fra affaldssortering, LED belysning, indkøb af indkøbsposer i genbrugsplast. Vi forsøger også – så vidt muligt – at indkøbe varer som produceres bæredygtigt, med fairtrade, og med fokus på optimal udnyttelse af råvarer, og minimalt spild. Vi følger også med i spændende nye tiltag, og opfordrer udvalgte leverandører til at tænke i økologiske og bæredygtige baner.

Det koster måske lidt ekstra at have det mindset, men det føles godt at yde sit lille bidrag til klodens velbefindende.

Fyldt med valgmuligheder!

  • Cirkulær mode
    Cirkulær mode er ny-produceret tøj, som i en eller anden grad er helt eller delvist produceret af genbrugsfibre eller klæder. Vi udforsker løbende nye muligheder når vi er på messer, og har allerede flere leverandører på dette felt.
  • Preused with love (ikke altid i butikken)
    Pre-used with love er selected vintage. Det er kvalitetstøj fra “byt til nyt”. Tøj som er taget ind i bytte, og i så fin stand, at det efter vask og dampning kan sælges igen som Preused with love.
  • Signe’s stativ (ikke altid i butikken)
    Signe’s stativ kan indeholde vareprøver, kollektionsprøver, demotøj (båret i butikken), udvalgte rester eller varer fra et modeshow. Varerne sælges til en særlig pris, og kan ikke byttes – undtagen naturligvis som “byt til nyt”.

Byt til nyt!

De fleste mennesker i den vestlige verden mangler ikke tøj. Faktisk har de fleste mere i klædeskabet end man bruger. Med vores “byt til nyt” koncept, kan du medbringe et stk. tøj mage til det som du ønsker at købe og lade det indgå i en byttehandel. (en strik for en strik, et par jeans for et par nye jeans etc.) Det skal bare være nyvasket og pænt og rent. Så får du en byttepris for det. Prisen afhænger af om vi mener at vi kan sælge det som “preused wth love” eller om vi sender det til en textil opkøber som kan genanvende fibrene til produktion af nyt tøj.

Vi går op i økologi og fairtrade!

Hos boemo forsøger vi i vores indkøb, så vidt muligt, at indkøbe varer og produkter som er fairtrade, økologiske, miljøvenligt produceret, eller efterlever gode samfundsmæssige værdier, og gerne med en god lokal historie fra produktionsstedet. Det er en ongoing proces, hele tiden at forsøge at finde leverandører som er gode folk med hjertet på rette sted.